Børneparate skoler

Herlevs skoler blev i 00’erne ombygget, men allerede nu er der et udtalt behov for en opfølgende ombygning og renovering, så børnene i fremtiden kan trives i indbydende og moderne undervisningsmiljøer, der lever op til folkeskolen mange mål.

Der skal også følges op med løbende fornyelse af undervisningsmaterialer (fysiske materialer, bøger såvel elektroniske undervisningsmidler) og sikring af, at alle børn får de færdigheder, som er nødvendigt for at kunne klare sig i fremtidens samfund. Dvs. såvel faglige kundskaber og sociale kompetencer, evne til at samarbejde, kreative evner, evner til at tænke på tværs og utraditionelt, samt evner til at kombinere nye løsninger og større selvstændighed.

En klassestørrelse på 21 elever som udgangspunkt er et helt afgørende element i skolepolitikken Herlev. Det bør det også være i fremtiden. Fordi udgangspunktet for folkeskolen i Danmark er 21-22 elever pr. klasse. Fordi større klasser udfordrer fagligheden, børnenes mulighed for at blive set, hørt og hjulpet i læringsprocesserne. Og fordi børnene trives dårligere i større klasser. Siden 1998 har en klassedannelse på 21 elever været en fast bestanddel i Herlev Kommunes skolepolitik. Senest bekræftet af kommunalbestyrelsen, da den i maj 2018 vedtog den seneste udgave af Styrelsesvedtægten for Herlevs skoler.

Omstillingen til fleksibel planlægning og selvstyrende lærerteams skal føres helt igennem. Der skal i høj grad tænkes i helheder: Væk med en lektion, en lærer og en klasse. Klasselærerfunktionen skal bevares. Der skal anvendes problem- og projektorienteret læringsforløb og anvendelsesorienterede læringsformer. Det giver den største forståelse af, at verden hænger sammen og ikke består af opsplittede lektioner og fag. Folkeskolen skal være en enhedsskole for alle børn, hvor det bl.a. gennem differentieret undervisning sikres, at alle børn får det bedst mulige udbytte af skolegangen.

I Herlev har vi også ganske store udfordringer på folkeskoleområdet. Selv om udviklingen går forsigtigt i den rigtige retning, så viser tilfredshedsmålinger og opgørelser, at vores folkeskoler halter bagud på en række vigtige områder som fx andelen af unge, som ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik, andelen af unge fra Herlev, som er i gang med en ungdomsuddannelse. Og på centrale punkter ligger Herlevs folkeskoler 2-4 procentpoint bagud i forhold til landsgennemsnittet hvad angår faglig og social trivsel.

SF har fået imødekommet et forslag om, at der afsættes en pulje til at øge den faglige og sociale trivsel i folkeskolerne. Men vi ønsker puljen forøget. Puljen udmøntes sammen med forældrebestyrelserne og de ansatte og er med til at understøtte handlingsplanerne for udviklingen af Herlevs folkeskoler. Vi skal i Herlev have høje ambitioner om at løfte såvel den faglige som sociale trivsel i skolerne til glæde for Herlevs børn og unge.

Understøttende undervisning (lektiecafe og faglig fordybelse) skal udvikles, så fagligheden styrkes og hjælpe til at ligestille børn fra mindre ressourcestærke hjem. Det giver bedre mulighed for et godt børneliv i en travl hverdag, hvor lektier er hverdag fra 1. klasse.

Fokusklasserne på Ungdomsskolen er en genial måde at tilgodese nogle af de børn, som tabes i den almindelige folkeskole. SF vil fortsat arbejde for, at den højtspecialiserede specialundervisning søges videreført på tværs af kommunerne, så de særlige ekspertiser opretholdes som et tilbud for brugerne og ikke for enhver pris søges hjemtaget til kommunen.

SF vil arbejde for:

• Fortsætte den tiltrængte modernisering af skolerne såvel indvendigt som udvendigt og omstilling til moderne læringsmiljøer.
• To voksne i klassen i indskolingen. Tolærerordninger og pædagoger i undervisningen giver tid og ro og bedre indlæring. Og mere hjælp og støtte til dem, der har behov.
• Styrkelse af de faglige kompetencer, samtidig med at de sociale, kreative og demokratiske kompetencer ikke nedprioriteres. Puljen til at understøtte arbejdet for at øge den faglige og sociale trivsel i skolerne skal tilføres flere midler
• Prioritere fornyelse af undervisningsmaterialer, IT og elektroniske læringsmidler samt styrke lærernes efteruddannelse i brugen af it i undervisningen.
• Udvikle skolernes evne til at rumme børn med stor forskellighed og særlige behov. inklusionen må følges af de nødvendige ressourcer.
• Oprette en pulje til pædagogisk udviklingsarbejde og styrke lærernes kompetencer i undervisning i dansk som andetsprog i alle fag.
• Indføre en generel madordning på alle skoler, så alle børn sikres mulighed for hver dag at få et sundt økologisk måltid mad.
• Give børnene mulighed for motion hver dag. Samarbejdet med foreningslivet og skolerne skal udvikles.
• Målrettet indsats for at opnå, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse eller erhvervskompetencegivende uddannelse.
• Børnenes skolevej skal forbedres – det skal være logisk, tiltrækkende og sikkert at cykle til skole. Skolebusordningen i de nordlige Herlev skal udbygges. De trafikale forhold omkring skolerne inkl. afsætnings- og parkeringsforhold skal forbedres.