Jacob Møller Rasmussen

Hej! Jeg hedder Jacob Møller Rasmussen, er 47 år, og uddannet skolelærer og pædagog. Jeg har boet i Herlev gennem de sidste 13 år sammen med mine fire børn. Til dagligt arbejder jeg på en skole i Rødovre og i en ungdomsklub i Gentofte.

Som far til fire børn ligger det mig nært at tænke på bæredygtighed, klima og miljø som forudsætning for vores børns fremtid. Som mangeårig beboer i Hjortegården er det opløftende at se, hvordan opprioritering af grønne arealer og vedligeholdelse af byrummet påvirker vores livskvalitet og glæde ved at færdes og mødes ude.

I mit faglige virke oplever jeg, hvordan børn og unges trivsel påvirkes af, hvordan vi prioriterer ressourcer til skoler og daginstitutioner.

Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg ønsker at bidrage til en grønnere og mere bæredygtig udvikling af fremtidens Herlev. Fordi jeg ønsker at bidrage til børn og unge trives gennem øget kvalitet i vores skoler og daginstitutioner.

Mine Mærkesager

Klare mål for klimaindsatsen Herlev skal have klare mål for reduktion af CO2-udledningen, udvidede krav om bærdygtighed ved nybyggeri, samt vedvarende energikilder i forbindelse med kommunale bygninger.

Forskønnelse af byrummet – Bedre balance mellem by og natur Byudviklingen med stigende befolkningstal og øget byggeri lægger et pres på vores grønne områder og naturen, som er en vigtig faktor i forhold til at opretholde og fremme livskvalitet. Den udvikling skal vendes. Naturen skal have langt mere plads i byrummet, på tagflader og facader, men også på og omkring hovedfærdselsårerne, som i høj grad trænger til et æstetisk og vedligeholdelsesmæssigt løft. Med et grønnere byrumfår Herlevs borgere en mere attraktiv by at mødes i og bevæge sig rundt i.

Mere vild natur – imødegå biodiversitetskrisen Vi skal imødegå biodiversitetskrisen ved i højere grad at lade naturen leve sit eget liv. Det betyder, at græsklipninger og rydning af fældede træer, i parker og vejrabatter, ved stisystemer og kommunale institutioner skal stoppes eller begrænses, hvor det ikke udgør en sikkerhedsrisiko. Flere grønne områder, som bliver overladt til sig selv, giver bl.a. levesteder til insekter og fugle, og binder mere CO2 end kortklippede og ryddede områder. Der er både miljømæssige og menneskelige fordele ved at opprioritere det grønne.