Solidarisk finansiering af velfærdssamfundet
Med økonomiaftalen for 2021 og udligningsreformen er Herlev Kommune blevet tilført øgede økonomiske midler for første gang i 20 år. Men der er også lang vej til en genopretning. Folketing og regeringer har siden 2002 systematisk strammet kommunernes økonomiske råderum og brugt pengene til at give skattelettelser til de mest velstillede. Konsekvenserne har været, at husejere og økonomisk velstillede borgere har kunnet forøge deres privatforbrug, mens kommunerne har måttet foretage betydelige besparelser i de lokale velfærdsydelser, som børne- pasning, folkeskole, beskæftigelsesindsats, handicappede, miljø og ældreomsorg. Det er de svage grupper, som har måttet stå for skud. Sådan har det desværre også været i Herlev – under SF’s tydelige protester.
Netto har udligningsreformen tilført Herlev Kommune 50-70 mio. kr. om året. Den del af disse penge er brugt til at fylde huller op efter de besparelser, som et budgetflertal påførte Herlev i 2020 og 2021. En andel del fylder nu op i kommunens kasse – SF mener, at overskuddet fra udligningsreformen skal komme borgerne gavn i form af en bedre borgernær og lokal velfærd på børneområdet, skolerne, det specialiserede sociale område, kulturområdet og den grønne omstilling.
Det er en særskilt opgave for SF at arbejde for en generel forbedring af det økonomiske råde- rum for kommunerne og specifikt Herlev. Eilers bliver det svært for Herlev at leve op til ordentlige standarder endsige udvikle den offentlige service i fremtiden.
Kommunerne skal i de kommende år tilføres flere ekstra ressourcer. Kommunernes anlægsloft skal hæves, så kommunerne kan foretage de nødvendige investeringer i bygninger, infrastruktur og grøn omstilling. Kommunalbestyrelsen i Herlev bør via sine repræsentationer i Kommunernes Landsforening presse på for, at KL ikke i fremtiden indgår økonomisk stramme og urealistiske aftaler med regeringen. Kommunerne skal have et større økonomisk råderum og mulig- hed for at udvikle det lokale velfærdssamfund, som befolkningen ønsker og har krav på.
Administrationen af kommunen skal være effektiv og velfungerende. Det er vigtigt, at kommunen har et økonomisk råderum til at foretage såvel akutte dispositioner som langsigtede investeringer.
SF vil forsøge at rejse debatten om, at Herlev har landets tiende laveste skatteniveau, hvilket betyder, at Herlev i forhold til landsgennemsnittet har 70 mio. kr. mindre til drift og anlæg år for år. Herlev er skåret helt ind til benet, og det har stor betydning for kvalitet og service i kommunens tilbud på børnepasningen, skoler, ældreomsorg, handicapområdet, sundhed, fritidsliv, miljøindsats osv.
SF vil hellere sætte skatten lidt op, hvis det betyder mere tid til de mindste, de ældre og dem der har brug for, at fællesskabet griber og løfter dem.
SF ønsker ikke at give skattelettelser til de velstillede, da det er denne gruppe, der har bedst råd til at bære de største økonomiske byrder, også når det gælder skattebetaling. Derfor mener SF, at kommunens indtægter bør planlægges, så de velstillede kommer til at betale mest. Konkret ønsker vi en omfordeling, som hæver grundskylden en del og sænker personskatten noget. Derved får vi en retfærdig finansiering af kommunens serviceydelser til borgerne. Vi får de økonomiske midler, der er nødvendig for at kunne udvikle en dynamisk og fremtidsorienteret kommune. Vi får de midler, som kan fastholde en række af de ydelser, som de mest udsatte borgere er så afhængige af. Og vi kan få en kommune, som giver gode rammer for et spændende liv i Herlev.