Hej! Jeg hedder Samira Akbari og er 43 år. jeg kom til Danmark i 1995 som flygtning fra Afghanistan. Jeg er mor til Sofia, som går i 5. klasse og Abraham som går i 1. Sammen med børnenes far bor vi i vores hus i Herlev.

Jeg er uddannet Social- og sundhedsassistent og har en kortvarig uddannelse i ledelse og regnskab. I 13 år har jeg arbejdet som salgsleder.

I en periode var jeg arbejdsløs, og her har jeg prøvet at se og mærke, hvordan det er at være jobsøgende med anden etnisk baggrund. Kommuner bruger alt for mange unødvendige ressourcer, som ingen resultater giver. Man føler sig skubbet væk og tvunget til alle mulige unødvendige processer som fx ressourceforløb.

Jeg elsker Herlev og vil gøre alt for at gøre Herlev til en drømmeby.

I de sidste 3 år har jeg fået mange henvendelser fra borgere vedrørende jobsøgning. Alene har jeg været med til at finde det rigtige job til mange af disse borgere. Dette skyldes anvendelse af de rigtige værktøjer til de jobsøgende. Kommunens konsulenter skal give de jobsøgende den rigtige hjælp til at komme hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet.

Forskellen mellem jobsøgende bør afskaffes – Lighed mellem alle borgere uanset alt.

Mine mærkesager

Bedre integration Allerede fra starten skal vi integreres. Vi skal lære den danske kultur at kende, lære at være aktive, lære at være selvforsørgende og føle os aktive i samfundet. Vi skal klædes godt på med det danske sprog og kendskab til samfundet allerede fra starten. Det er utrolig vigtgt, at vi som borgere med anden etnisk baggrund end dansk kender danske værdier.

Job og aktivering I det seneste halvandet år er antallet af ledige steget markant. Pandemien har haft den største effekt på situationen. Herlev kommune har desværre været alt for passive i forhold til at skaffe job til de ledige, og desværre meget aktive til at afholde unødvendige møder og sende folk hjem med lille månedligt beløb. Vi skal have lov til at komme på arbejdsmarkedet og vise, at vi kan selv. Det handler om at involvere de jobsøgende så meget, som det overhovedet er muligt, at bruge de rigtige værktøjer til at skaffe job til dem. Man behøver ikke at søge et sekretær job til en murer og omvendt .Samfundet har brug for os lige så meget, som vi har brug for at deltage i arbejdsmarkedet.

Vi skal føle os hørt og set Hvis vi får lov til at bo i Danmark, skal vi også have lov til at være aktive og være en del af samfundet. Der skal lyttes til vores behov. Vi skal føle os hørt og set. Rigtig mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk tør næsten ikke at sige noget, for de følers ig ikke tryg ved at åbne munden og råbe højt. Der skal være mere fokus på os, der godt vil være en del af samfundet, vil bidrage, har accepteret danske værdier og vil gøre en positiv forskel.