Spis din by

Hvad siger du til, inden for kort afstand af din bolig, at kunne plukke frugter og bær eller gå på opdagelse i de mange spiselige planter som faktisk er spiselige?

Det mener vi skal være en mulighed for alle i Herlev, ligesom Herlev skal være en grønnere by på mange måder og mange flere steder. Der skal plantes flere træer, buske og planter, hvor det er muligt i byens rum, og hvorfor ikke tilføre den yderligere gevinst at det er spiseligt?

I SF mener vi, at alt nyplantning i Herlev fremadrettet skal tilføjes den yderligere gevinst, at det er frugtbærende træer, bærbærende buske eller spiselige planter som plantes, over alt i byen hvor det er muligt og forsvarligt. Det vil være en endnu bedre udnyttelse af de eksisterende og fremtidige grønne arealer, som samtidig giver Herlevs borgere glæde ved at kunne finde lokale fødevarer i kort afstand fra sin dør.

En yderligere gevinst er, at frugttræer og bærbuske giver mad og habitat til en stor skare af insekter som bier, sommerfugle m.fl. og derfor vil bidrage yderligere til biodiversiteten og understøtte kommunens deltagelse i ”Danmarks vildeste kommune”.

SF er derfor glade for at en samlet kommunalbestyrelse på sidste møde tog godt imod forslaget og der nu arbejdes videre med spiselige træer, buske og planter/urter i Udvalget for Grøn Strategi og Omstilling og projekt ”Danmarks vildeste kommune”.

Jacob Møller Rasmussen, kandidat til kommunalvalget for SF Arly Eskildsen, Kommunalbestyrelsesmedlem for SF & Anja Henriksen, kandidat til kommunalvalget for SF

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *